Besøg i Balleroy, 5.-8. juli 2013

Med lidt forsinkelse kunne Balleroy og Ribe fejre 20 års jubilæum, efter underskrift af venskabsbyaftalen i 1991. Og i den anledning var Ribe inviteret til Balleroy.

Vi nød opholdet i Normandiet, og værterne havde, som sædvanlig, arrangeret mange gode oplevelser for os.

Pilgrimskirken ved Vire floden

Med bus foretog vi lørdag en heldagsudflugt til diverse aktiviteter- Det første stop var ved pilgrimskirken “La Chapelle-sur-Vire”, hvor pilgrimme stadig valfarter til.Cykling på nedlagt jernbane ved Vire
Derefter skulle vi være aktive. Både gæster og værter skiftedes til at cykle på dræsiner (Vélorail), på det nedlagte jernbanespor ved Torigni.Udsigt til Vire floden i Normandiet
Derefter var det tid til frokost på restauranten ved “Les roches de ham” med udsigt over den meget smukke Vire-dal.Derefter besøgte vi en æbleplantage, hvor der også var mulighed for at købe diverse produkter. Det sidste på dagens program var, at køre tilbage til Torigni og få en rundvisning på det nedlagte slot dér.

Middelalderoptog i Bayeux, 2013

Søndag var der Middelalderfest i Bayeux og det måtte vi ind og se. Der var både optog og arbejdende værksteder omkring domkirken.Dansegruppen Smokey Eyes
Ellers var søndagen sat af til at fejre 20 års jubilæet. Værterne havde sørget for underholdning ved dansegruppen Smokey Eyes, og de underholdt løbende under arrangementet.Tidligere og nuværende formænd
Der blev holdt officielle taler og de formænd, der underskrev aftalen i sin tid deltog i festliggørelsen. Her ses de daværende formænd og de nuværende formænd for henholdsvis Balleroy og Ribe.Tidligere og nuværende formænd
Både gæster og værter nød hinandens selskab i dagens løb, og vi kunne rejse hjemad med meget gode minder i bagagen.